Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

10. klasse på Campusskolen

10. klasse er for dig, der ønsker et anderledes skoleår med spændende muligheder, hvor du kan udforske det, der interesserer dig mest. Du bliver også klædt på til at vælge en ungdomsuddannelse.

 

10. klasse er for dig, der ...

  • Har lyst til et anderledes skoleår, der minder lidt om efterskole med fordybelse gennem valgfag og emner, der interesserer dig.
  • Søger udfordringer, der kan give et fagligt løft og personlig udvikling
  • Har lyst til at lære andre unge fra Ringsted og omegn at kende
  • Vil tage 10. klasseprøven (FP10)
  • Er klar til at deltage aktivt, stabilt og positivt i undervisningen

En del af undervisningen foregår på Ringsteds ungdomsuddannelser, hvor du og dine klassekammerater bliver en del af miljøet i kortere perioder. Vi arbejder nemlig tæt sammen med ungdomsuddannelserne og UU-vejlederne med det formål, at du bliver i stand til at træffe det rigtige uddannelsesvalg gennem brobygning, praktik og projektarbejde.

Læs mere om vejledning og ungdomsudannelser.

Personalet - lærerne

Vi er er et energisk team af engagerede lærere, der:

  • Har en helt speciel interesse i at arbejde med og undervise unge mennesker.
  • Tilbyder undervisning præget af aktivitet, fordybelse og medindflydelse.
  • Udfordrer dig fagligt og personligt

 

Her er fokus på din faglige udvikling og de ønsker du har for fremtiden såvel personligt som uddannelsesmæssigt.
Du bliver en del af et mangfoldigt og spændende ungdomsmiljø, hvor eleverne her på skolen har italesat ” Her er der plads til alle”
Vi har fokus på elevernes trivsel og sociale og personlige udvikling
Årgangen bor i den samme bygning gennem hele skolegangen og lærerne arbejder i teams, hvor hver elev har sin egen kontaktlærer
Her er mange valgfagsmuligheder

Vores rammer

et selvstændigt center på Campusskolen, hvor vi har egne lokaler, køkken, arbejdsnicher og computer

 

Linjer

  • Sport og Sundhed 
    Lær om sport, sundhed og hvordan du kan have det sjovt samtidig med, at du passer godt på dig selv. Du drømmer om at blive træner, kostekspert, arkitekt eller bare gerne vil blive sundere og have det sjovt, så er dette linjefag noget for dig.
  • Science
    Kom på en spændende rejse ind i en verden af naturvidenskab og eksperimenter, hvor du skal udforske grundlæggende principper inden for fysik, kemi, biologi og meget mere. Gennem laboratorieøvelser og teori udvikler du dine analytiske færdigheder og forståelse for naturlovene. Målet er at pirre din nysgerrighed og forberede dig til at studere inden for naturvidenskab.
  • Kend-dig-selv-linjen
    Har du brug for at lære dig selv bedre at kende? Vi klæder dig på som menneske. Både så du kan vælge ungdomsuddannelse, men i lige så høj grad på et personligt plan. Du skal arbejde med selvbilleder, selvopfattelser, styrker, udfordringer, grænser, tillid, identitet, fremtidsdrømme og meget mere. Hvis du vil arbejde med troen på dig selv og lære hvem du er, så vælg denne linje.

 

Særlige behov

Vi tilbyder et hyggeligt og støttende miljø, hvor du kan føle dig hjemme.

Støtte og fællesskab: I 10. klasse får du som elev med særlige behov mulighed for at være en del af et varmt og inkluderende fællesskab. Her kan du tage din 10. klasse med den støtte, du har brug for. Vi henvender os til elever, der kan gennemføre en ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte (SPS-støtte) efter 10. klasse. Du vil være en del af det almene 10. klassecenter, hvor din personlige støtte består af ugentlige samtaler med din kontaktlærer.

Kontaktlærer – mentor: Din kontaktlærer er også din mentor, der støtter dig i at strukturere din skoleuge, forstå dine klassekammerater og integrere dig socialt i klassefællesskabet. Sammen kan I også lave en særlig skoleplan, der passer til dig. Din kontaktlærer vil også være med ved brobygning og praktik, så du får succesoplevelser på dette område.

Faglig sparring og støtte: I timerne vil der ofte være to voksne til stede, så du kan få tæt faglig sparring og støtte. Dette giver dig mulighed for at få den hjælp, du har brug for, og for at kunne deltage aktivt i undervisningen.

Visitation og PPV: For at blive en del af vores tilbud skal du visiteres, og der skal som udgangspunkt være udarbejdet en PPV, der understøtter behovet for specialpædagogisk støtte.

 

Åbent hus - nysgerrig på 10. klasse

Hvert år holder vi åbent hus i begyndelsen af året. Hold øje med datoen på Campusskolens Facebookside eller kontakt skolens kontor for info.

Til Åbent hus fortæller vi om årets gang, du kan møde lærere og elever og ikke mindst se vores hyggelige lokaler. Du kan også høre om vores samarbejde med Midtsjællands Gymnasium, HF og HTX/HHX.

Læs mere om Åbent hus.

 

Skal du gå i 10. klasse?

Alle elever som har sendt en ansøgning til os via optagelse.dk, får tilsendt en mail hvor eleven skal tage stilling til hvilken skole de ønsker at gå på i 10. klassecenter.
Har du ikke modtaget mailen, så skriv til os på campusskolen@ringsted.dk

Har du ikke sendt en ansøgning i optagelse.dk så kan du kontakte din uddannelsesvejleder eller Ringsted 10. klassecenter for at høre mere om hvordan du sender din ansøgning til os.

Dokumenter

Linjer og valgfag i 10. klasse.pdf

Shape Created with Sketch.

10. klasse - til dig med særlige behov.pdf

Shape Created with Sketch.