Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Linjer og valgfag 25/26

Her er materiale om linjer og valgfag, som vi udbyder i det kommende skoleår - 25/26
Klik i vedhæftningen for at læse mere om de valgfag der udbydes 


Vi udbyder følgende linjer:
 

Sport og Sundhed

Sport og Sundhed er en rigtig god chance for dig, der gerne vil lære mere om sport, sundhed og om hvordan du kan have det sjovt samtidig med, at du passer godt på dig selv. Uanset om du drømmer om at blive træner, kostekspert, arkitekt eller bare gerne vil blive sundere og have det sjovt, så er dette linjefag noget for dig. Tilmeld dig Sport og Sundhed nu og kom med på et sjovt og lærerigt eventyr!

 

Kend-dig-selv

Kend-dig-selv-linjen er for dig, der har brug for at lære dig selv bedre at kende. Her vil vi arbejde med at klæde dig på som menneske, både med målet om at vælge ungdomsuddannelse, men i lige så høj grad på et personligt plan. Vi vil have fokus på selvbilleder og selvopfattelser, styrker og udfordringer, grænser, tillid, identitet, fremtidsdrømme og meget mere. Hvis du gerne vil arbejde med troen på dig selv, gerne vil lære dine styrker at kende og finde ind til, hvem du er – alt dette sammen med ligesindede, så skal du vælge Kend-dig-selv.

 

Design og indretning

I ’Design og indretning’ vil du arbejde med grundlæggende design-forståelser og designteorier gennem både mindre øvelser og større opgaver i design. Vi undersøger forskellige værktøjer til at få skæve og kreative ideer, måder man kan afdække problemer og finde målrettede løsninger, vi kommer omkring forskellige tegneformer som skitser, perspektivtegning og tekniske tegninger og lærer om forskellige materialer. De konkrete emneområder kan spænde vidt: indretning af værelse, stue, køkken eller hele boliger; byplanlægning eller skolegårdsindretning; belysning i hjemmet og belysning på den lokale grill; design af en etiket til en flaske vand eller muse-design og lampe-design. Undervejs vil der også være gennemgang af udviklingen af forskellige stilarter gennem tiderne. Vi arbejder med modeller i arkitekturpap, ostevoks, ler, på papir og andet. Vi arbejder primært med materialer mellem hænderne, men vil også inddrage design- og billedprogrammer på computeren.

 

Vi udbyder følgende valgfag:

  • Dansk
  • Engelsk
  • STEM
  • Kultur og samfund
  • KUNST
  • Medieproduktion
  • Fysik/Kemi
  • Tysk
Dokumenter

Ringsted_10.klassecenter.pdf

Shape Created with Sketch.