Campusskolens mission
Campusskolens elever dannes til at blive selvstændige, demokratisk tænkende og empatiske mennesker, som kan begå sig i en globaliseret og mangfoldig verden. Campusskolens mål er, at alle elever føler sig værdifulde, lærer at træffe gode valg og får mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber. Eleverne får kompetencer til at indgå i et ungemiljø med et stærkt fokus på faglig og social læring, hvor målet er at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
Campusskolen mission august 2022
Campusskolens vision
Campusskolen er folkets skole.
Elever og forældre skal opleve en skole med plads til forskellighed, og hvor dannelsen til et godt voksenliv prioriteres højt.
Vi ønsker en skole, hvor hver enkelt elev får mulighed for at udfolde sit potentiale ved at blive inddraget aktivt i at skabe sit eget skoleliv.
Vi ønsker en skole, hvor vi sammen tager ansvar for Campusskolens ungemiljø, men hvor vi også tager ansvar for den rolle, vi har hver især – som elev, som forælder, som professionel.
Vi ønsker en skole, som bygger på og er gennemsyret af et ordentligt sprog, hensyn til hinanden, læring, udvikling, nysgerrighed og masser af glæde og godt humør.
Campusskolen vision februar 2024