Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Undervisning

Pædagogisk tilgang
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang til den enkelte elev baseret på systemisk forståelse. Eleverne er inddelt i mindre grupper, hvori den enkeltes behov i relation til læringsmiljø tilgodeses, samtidig med at eleverne i trygge rammer øver sig i at deltage i større gruppefællesskaber.  

Undervisningen er bygget op om en fast struktur, forudsigelighed og tydelighed.  

Der arbejdes kontinuerligt med at understøtte den enkeltes udvikling af sociale, personlige og aktuelle forudsætninger. Dette sker gennem regelmæssige og strukturerede elevsamtaler, hvor eleven inviteres med som hovedaktør i sit eget forløb, med kontaktlæreren som sparringspartner. Det faciliteteres også gennem undervisningen, hvor vi praktiserer SAFE didaktik. Her er eleverne aktive, de ser en direkte sammenhæng mellem aktivitet og mål, målene er eksplicitte og kendte, og undervisningstiden er fokuseret og styret.


Pædagogisk målsætning
Vi tror på værdien af at have forventninger til vores elever. Vores arbejde med eleverne i Campus+ har som udgangspunkt, at de skal have det samme faglige, personlige og sociale udbytte som deres jævnaldrende. Derfor er Campus+ ”en skole i skolen”, hvor vi prioriterer at eleverne får samme udskolingsoplevelse som deres jævnaldrende, og vi prioriterer terminsprøver, nationale tests, praktikker, brobygning, sidste skoledag og afgangsprøver som en vigtig del af undervisningen i lige så høj grad som et slutmål.

Hvordan kommer man i CampusPlus?
Man kan blive indstillet til et specialiseret tilbud via sin distriktsskole, og så er det kommunens centrale visitationsudvalg, der vurderer om CampusPlus er det rigtige tilbud.