Campusskolen ligger lige midt i Ringsted uddannelsesmiljø for unge.
Midtsjællands Gymnasium (MSG) og Zealand Business College (ZBC) er vores naboer, og vi har et godt samarbejde med både MSG og ZBC.
Det er vigtigt for os, at afgangselever fra Campusskolen har de menneskelige og faglige kompetencer der skal til for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Langt de fleste af vores elever begynder på en ungdomsuddannelse.
Vejledning
Uddannelsesvejledningens primære opgaver er at sørge for, at du som elev får indsigt i og forståelse for de uddannelsesmuligheder, du har efter 9. eller 10. klasse. Målet er, at du som elev, bliver klædt på til at vælge.
Vi laver kollektiv vejledning i klasserne, holder introduktionskurser og tilbyder brobygningsforløb. Vi hjælper dig med at få stillet de rigtige spørgsmål - både til dig selv, til uddannelserne og og til dit kommende arbejdsliv.
I 7.-9. klasse er undervisning i uddannelse og job obligatorisk (UJ-undervisning). Her sørger vi for inspiration.
Vi arbejder naturligvis tæt sammen med skolens personale og dine forældre.
Kære forælder, vær nysgerrig
Som forælder kan du hjælpe dit barn ved at stille åbne spørgsmål, der hjælper med at reflektere over det kommende valg. Vi opfordrer alle forældre til at deltage når vi inviterer til forældrearrangementer:
- Virtuel forældreaften for 8. årgang med introduktion til uddannelsessystemet, information om vejledningsindsatser og adgang til viden og værktøjer til at undersøge mulige ungdomsuddannelser og job.
- Forældremøder på 9. og 10. årgang, hvor vi fortæller om uddannelser, uddannelsesvalg og ansøgningsprocessen.
Spørgsmål og mere information
Har du spørgsmål omkring ungdomsuddannelser, er du meget velkommen til at kontakte Uddannelselsvejledningen på Aula eller via mail og telefon.
Find din vejleder her: Uddannelsesvejledning i Ringsted
På UddannelsesGuiden, www.ug.dk, kan du læse mere om vejledning og uddannelser. Her kan du som elev, forælder eller lærer:
- Finde links til og info om alle ungdomsuddannelser
- Udforske Jobkompasset, Adgangskortet mv.
- Læse om introduktionskurser til ungdomsuddannelserne
- Læse om forhold og regler omkring praktik
- Udforske forældreuniverset, der giver råd og vejledning til forældre.