Hvad indeholder det at være kontaktforælde?
En kontaktforælder har til formål at styrke dialogen mellem sit barns klasse, skolebestyrelsen og skolens ledelse.
Kontaktforældrenes opgave:
Kontaktforældrene er bindeled mellem klassens forældre og skolen. Det betyder fx:
At man tager vigtige emner op i forældregruppen
At man skriver ud til klassens øvrige forældre, hvis der er relevante emner, som man mener der skal informeres om
At man, ved behov, kan indkalde klassens forældre til et møde, fx sammen med lærerteamet
At man kan kontakte skolebestyrelsen, hvis man på klassens vegne ønsker, at et emne skal drøftes på et skolebestyrelsesmøde – det gøres ved at sende en mail til skolebestyrelsen
Bestyrelsens rolle i forhold til kontaktforældre
Der indkaldes til årlige møder for kontaktforældre, hvor der vil være repræsentanter fra skolebestyrelsen og skolens ledelse. Som kontaktforælder kan der kommes med indspark til emner til disse møder eller til punkter der ønskes optaget på skolebestyrelses møde. Dette kan også gøres ved at få input fra andre forældre fra klassen.
Hvornår vælges der kontaktforælder rolle?
Ved skoleårets første forældremøde bliver der fundet en eller to kontaktforældre fra hver klasse. Dette gøres typisk som en del af års introduktionen fra lærerne.
Godkendt på vegne af skolebestyrelsen og skolen:
Godkendt i maj 2024 og gældende fra august 2024.