Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Almen Linjen

Almen Linjen er for dig, der bare gerne vil gå i skole! 

Her er fokus på almindelig skolegang, kammeratskab, og så bliver du en aktiv del af lokalområdet, når vi laver projekter. Fx sammen med byens børnehaver, plejecentre, osv.

På Almen-linjen er der fokus på at lære på en roligere og anderledes måde. 

Hvis du kan lide det, så er Almen Linjen noget for dig!

almen

Her er, hvad du kan glæde dig til:

  • Fordyb dig i fagene i dit eget tempo med god støtte fra dine lærere.

  • Gør noget godt for andre samtidig med, at du lærer noget om din by – fx i samarbejde med børnehaver, plejehjem og andre steder.

  • Bliv bedre til at samarbejde, når du laver projekter med dine kammerater og andre mennesker.

  • Lær dig selv og dine styrker bedre at kende, når du har fokus på at udvikle dig selv - både menneskeligt og fagligt

Projekter ude i virkeligheden

Vi samarbejder med forskellige institutioner i Ringsted for at bygge bro til vores lokalsamfund og for at kunne bruge det, vi lærer i skolen ude i virkeligheden. 

Mindst tre gange om året har vi projektsamarbejde med de forskellige institutioner. Fx at arrangere historiske temadage på plejehjemmet, lave café på biblioteket, afholde eventyr-eftermiddag i børnehaven eller noget helt andet. Måske har du selv en god ide?

Støttende læringsmiljø

I nogle af timerne er der to lærere, fordi vi ved, at det er med til at støtte læringen, når det indimellem er lidt svært. Lærerne kommer også til at kende dig godt, så I har en tæt og tryg relation. Det er vigtigt for at lære. 

Lyder det som noget for dig? 

Så vælg Almen Linjen og oplev glæden ved at kunne omsætte idéer til virkelighed og at lære på mange forskellige måder.

Vi glæder os til at se dig gribe dine muligheder!